Ved Æblespot 2: Vore gamle sorter her er Jonathan (BLÅ), Cortland (GUL), Red Cox (ORANGE),
Vore kommende gamle sorter i spottet (GRØN), og kommende gamle sorter udenfor spottene (LYS GRØN). Der vælges sorter ud fra Salgslisten fra 1950’erne.
Vore træer fra 90’erne (GRÅ).

Æ-spot 2 – Æblerne

Æblespot 2 ligger placeret mellem 2 rækker Jonathan (BLÅ). Egentlig var der en mellemrække af Jonathan, men den er decimeret tidligere sammen med to mellemrækker af Rød Cox (ROSA).

IDÉEN BAG INDPLANTNING
Heldigvis er der 2 Jonathan (BLÅ) tilbage af mellemrækken, og disse 2 træer vil flankere bunddækkebedets afslutning mod nord og syd.
2 Rød Cox (ROSA) inde i dette bed, og her skal så nyplantes 2 af de gamle sorter (MØRK GRØN), samt 1 mere i bedet mod vest.
Dette vil være med til at skabe en fantastisk karakterfuld lysning omkring Æblespot 2 i kraft af de Jonathan (BLÅ) som er til stede.

Måske skal vi overveje at indplante 2-3 Rød Cox udenfor spottet, for at have et mere robust antal?
Der skal indplantes 2 af de gamle sorter (MØRK GRØN), så ovalens rum bliver markeret tydeligt.
Senere suppleres med gamle sorter (LYS GRØN) udenfor spottene for at skabe sammenhæng i æbletræerne nord og syd for spottet.
Sorterne fra 1990’erne (GRÅ) plantet på svage og dårlige stammer udskiftes fremtidigt med gamle sorter. De optræder dog primært nord for Æblespot 2.

DE AKTUELLE SORTER
Beskrivelserne efterfølgende af de aktuelle sorter fordeler sig på de 3 kategorier:
– Gamle sorter som bevares
– Gamle sorter som indplantes
– Nyere æbletræer fra 90’erne


GAMLE SORTER SOM BEVARERS
Bevaret og plantet og eller ompodet fra 1948, 1962 til 1959:

Cortland

UDSEENDE
Cortland har en middelkraftig opret vækst. Æblet er stort og formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul med rød dækfarve på ca. 75 procent af æblet – jævnt med svage striber.
Blomstringen er middeltidlig, og blomsterfarven i ballonstadiet er lys rosa efterfulgt af middelstore og hvide blomster.

SMAG
Kødet er meget saftigt med megen sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Smagen af Cortland vurderes samlet som god.

SÆSON OG LAGRING
Æblet plukkes i oktober og er spisemodent fra december til marts.

ROBUSTHED
Cortland er et hårdført træ og egner sig fint til danske forhold, men er desværre modtagelig for kræft og meldug. Det anbefales at beskære for at sikre lys og luft i kronen, hvilket kan hjælpe mod sygdomme.

ANVENDELSE
Fint spiseæble, dessertæble og madæble, der let koger ud.

HISTORIE
Cortland stammer oprindeligt fra USA fra New York. Cortland er en krydsning af Ben Davis X Mcintoch dannet 1898.
Cortland er kendt i danmark siden 1926. Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i 1969.

Jonathan

UDSEENDE
Jonathan har en middelkraftig vækst med hængende grene og skud.
Æblet er middelstort, omkring 6 cm, rundt og glat, først med en speciel rødbrun dækfarve på en ofte græsgrøn bund. Efterhånden ildrøde striber på gylden bund.
Middel tidlig-sen blomstring med middelstore hvide blomster. Knopperne er lys rosa.

SMAG
Æblet er middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.

SÆSON OG LAGRING
Jonathan er et vinteræble med meget sen sæson.
Plukkes første halvdel af nov. og spisemodent fra januar.
Jonathan har en holdbarhed langt ind i foråret.

ROBUSTHED
Sorten regnes for hårdfør, sund og let dyrkelig.
Jonathan er et sundt træ, der ikke så tit, angribes af sædvanlige frugtsygdomme.
Træet er lidt modtageligt for skurv og kræft, men robust mod meldug.

ANVENDELSE
Jonathan er et dejligt spiseæble, som også kan bruges til madæble.
Æblet kan bruges på samme måde som andre syrlige madæbler i klassiske danske retter.
Æblet holder formen godt, og egner sig fint til kager.
Sorten kan anbefales til most, og kendes for et godt cideræble, ikke mindst sammen med Golden Delicious tilsat sødere most fra andre æbler.

HISTORIE
Jonathan stammer oprindeligt fra USA, Woodstock i staten New York, oprindelse 1826.
Jonathan er kendt i Danmark fra 1916. Jonathan er eller har været dyrket i erhverv. I mange år var det en af hovedsorterne i midt-vest staterne.
Omkring 1830 kom sorten til England.
I starten af det 20. århundrede blev den dyrket i Tyskland, Ungarn og Schweiz.
I Danmark blev den i 1875 udstillet fra Norge.

Rød Cox Orange

SÆRLIGT OM RØD COX
Rød Cox Orange er en mutation af Cox Orange. Læs også om Cox Orange her på app’en.
Rød Cox er ikke kun interessant fordi den blev dyrket på Trappergårdens Æblehaver, men også fordi sorten stammer fra Frugtavler Dall i Sdr. Bjert på den anden side af Kolding Fjord.

RØD COX ORANGE
Rød Cox Orange adskiller sig vistnok kun fra Modersorten ved den stærke Farve, selv om nogle Medarbejdere antyder, at den modner senere og ikke er helt så fin i Kvalitet.
Rød Cox Orange har det som Ingrid Marie, at den er meget farvestrålende på Træerne, når solen skinner på frugterne, medens den afplukkede frugt let bliver noget brunrod og dyster i farven. Velfarvede almindelige Cox Orange er som regel de smukkeste og nok i det lange løb de fordelagtigste.

I “Danmarks Frugtavl” er omtalt en Rød Cox Orange. Den fremkom hos Frugtavler Rasmus Dall i Sdr. Bjert ved Kolding på et i 1902 plantet Cox Orange Træ.
”Gennem årene er der mange udover Landet, som har fået Podekviste af denne Variant, og her på egnen findes næsten kun Rød Cox Orange”, skriver Frugtavler Ole Dall i 1941.

Statskonsulent W. Riedel interesserede sig for den røde Cox Orange, som han plantede i sin Have i Risskov.
Planteskoleejer P. Kortegård, Blangsted ved Odense, har formeret og udbredt en Rød Cox Orange og meddeler herom bl. a.: ”Omkring 1914 så jeg i en Have Fraugde-Kærby et Cox  Orange Træ, som bar smukke røde frugter”.
Der synes intet at være i Vejen for, at træet i Fraugde-Kærby kan stamme fra Sdr. Bjert.
Overgartner L. Pallesen har i en Frugtplantage ved Oreby plantet Rød Cox Orange, til hvilke modertræet stammer fra Mathiesens Planteskole. Her går vejen sandsynligvis også tilbage til Sdr. Bjert.

CRIMSON COX
Crimson Cox er en i England fremkommen Form af Cox Orange. I Henhold til N. B. Bagenal er den en rød Mutant af Cox Orange. Denne engelske Form har vundet stor Udbredelse her i Landet.

CHERRY COX
I Kjers Frugtplantage, Linved pr. Hjallese iagttog man omkring 1942 en rødfrugtet Gren på et Cox Orange træ. Da unge podninger gav samme slags frugter, er der her tale om en ny Rød Cox Orange.
Denne er i 1950 ført i Handelen under Navnet Cherry Cox. Frugterne er smukt kirsebær- eller skarlagenrøde; ellers som Modersorten.

Både Crimson Cox og Cherry Cox har været på salgslisten i Trappergårdens Æblehaver. Vi har dog ikke kunne finde planteplaner hvor de optræder, men tilgengælde adskillige rækker med Rød Cox.

GAMLE SORTER SOM INDPLANTES
Kan være følgende sorter fra den gamle salgsliste/planteliste fra 1950’erne. Der foretrækkes sorter med middelkraftig til kraftig vækst i æblespottet, så den rumlige virkning af lysning bliver tydeligt markeret.
Æbletræer med svagere vækst kan plantes mellem æblespottene.

Ribston Pippin

UDSEENDE
Ribston Pippin er et kraftigt træ med bred krone.
Æblet kan minde om Cox Orange. Gult æble med røde striber. Kødet er gult og fast.
Ribston blomstrer i maj med hvide og rosa knopper og blomster.

SMAG
Æblet smager sødt, stærkt og behageligt.

SÆSON OG LAGRING
Æblerne høstes i oktober, spises fra november og kan gemmes frem til det tidlige forår.

ROBUSTHED
Æblet er robust og klarer sig godt i det tempererede nordeuropæiske klima.
Træet skal ikke stå i fugtig jord.

ANVENDELSE
Ribston er et meget fint spiseæble til vinterbrug og god til cider.
Æblet er krydret og tørt og egner sig fortrinligt til madlavning.

HISTORIE
Æblesorten er fra 1708, hvor et frø er sendt fra Normandiet i Frankrig til Sir Henry Goodricke af Ribston Hall i Yorkshire.
Modersorten “Margil” stammer fra Normandiet, og er blevet anvendt til cider siden 1600-tallet.
Ribston er på Det Kgl. Danske Haveselskabs liste over anbefalede æblesorter fra 1849.

Rød Cox Orange

SÆRLIGT OM RØD COX
Rød Cox Orange er en mutation af Cox Orange. Læs også om Cox Orange her på app’en.
Rød Cox er ikke kun interessant fordi den blev dyrket på Trappergårdens Æblehaver, men også fordi sorten stammer fra Frugtavler Dall i Sdr. Bjert på den anden side af Kolding Fjord.

RØD COX ORANGE
Rød Cox Orange adskiller sig vistnok kun fra Modersorten ved den stærke Farve, selv om nogle Medarbejdere antyder, at den modner senere og ikke er helt så fin i Kvalitet.
Rød Cox Orange har det som Ingrid Marie, at den er meget farvestrålende på Træerne, når solen skinner på frugterne, medens den afplukkede frugt let bliver noget brunrod og dyster i farven. Velfarvede almindelige Cox Orange er som regel de smukkeste og nok i det lange løb de fordelagtigste.

I “Danmarks Frugtavl” er omtalt en Rød Cox Orange. Den fremkom hos Frugtavler Rasmus Dall i Sdr. Bjert ved Kolding på et i 1902 plantet Cox Orange Træ.
”Gennem årene er der mange udover Landet, som har fået Podekviste af denne Variant, og her på egnen findes næsten kun Rød Cox Orange”, skriver Frugtavler Ole Dall i 1941.

Statskonsulent W. Riedel interesserede sig for den røde Cox Orange, som han plantede i sin Have i Risskov.
Planteskoleejer P. Kortegård, Blangsted ved Odense, har formeret og udbredt en Rød Cox Orange og meddeler herom bl. a.: ”Omkring 1914 så jeg i en Have Fraugde-Kærby et Cox  Orange Træ, som bar smukke røde frugter”.
Der synes intet at være i Vejen for, at træet i Fraugde-Kærby kan stamme fra Sdr. Bjert.
Overgartner L. Pallesen har i en Frugtplantage ved Oreby plantet Rød Cox Orange, til hvilke modertræet stammer fra Mathiesens Planteskole. Her går vejen sandsynligvis også tilbage til Sdr. Bjert.

CRIMSON COX
Crimson Cox er en i England fremkommen Form af Cox Orange. I Henhold til N. B. Bagenal er den en rød Mutant af Cox Orange. Denne engelske Form har vundet stor Udbredelse her i Landet.

CHERRY COX
I Kjers Frugtplantage, Linved pr. Hjallese iagttog man omkring 1942 en rødfrugtet Gren på et Cox Orange træ. Da unge podninger gav samme slags frugter, er der her tale om en ny Rød Cox Orange.
Denne er i 1950 ført i Handelen under Navnet Cherry Cox. Frugterne er smukt kirsebær- eller skarlagenrøde; ellers som Modersorten.

Både Crimson Cox og Cherry Cox har været på salgslisten i Trappergårdens Æblehaver. Vi har dog ikke kunne finde planteplaner hvor de optræder, men tilgengælde adskillige rækker med Rød Cox.

Tønnes

UDSEENDE
Tønnes har en opret kraftig, meget regelmæssig vækst. Barken er brun, sølvglinsende og forsynet med få og små barkporer.
Æblet er middel til stort med et middel attraktivt ydre. Æblets grundfarve er grøn-gul. Dækfarven er lyserød/orange/rød og dækker 25-50% af æblet, kun synlig som striber på grundfarven/jævn med svage striber. Skrællens overflade er glat. Æblet har et middel attraktivt ydre.
Træet blomstrer sent på sæsonen med ret små hvide, vellugtende blomster med et rosa skær. Knopperne er rosa.

SMAG
Æblet er saftigt med sød smag og lidt syrlighed. Kødet er tørt/middel saftigt med middel/megen sødme, middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma. Smagen af Tønnes vurderes samlet som god.

SÆSON OG LAGRING
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Tønnes er høstmodent middeltidligt, fra sidst i september til sidste halvdel af oktober.
Æblet har en meget lang holdbarhed, dog middel/lille tendens til stødskader.

ROBUSTHED
Træet er robust og nemt at have med at gøre. Sorten er robust mod æbleskurv ved sprøjtning, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.

ANVENDELSE
Tønnes er et spiseæble og et madæble. Bruges også til most/cider.

HISTORIE
Tønnes stammer oprindeligt fra Danmark, formentlig fra Fyn, fra en frøplante af Schwarzwaldenske x Reinette de Hollande dannet 1820.
Sorten er kendt i Danmark siden 1898. I 1911 udstilledes nogle frugter af sorten på en udstilling i Odense, hvor de tilkendtes diplom af første klasse. Sorten har været/er lidt dyrket op gennem tiderne, måske på grund af stor modtagelighed for skurvangreb.

NYERE ÆBLETRÆER FRA 1990’ERNE
Svage træer plantet i 90’erne bliver ikke større og vil blive udskiftet i årene fremover.
Vi vil dog forsøge at bestemme de sorter der er tilbage.