Æ-spot 2 – Biodiversitet

Æblespottenes rygrad med kvasbedet og bunddække af klatrehortensia til at markere ovalen, er de vigtigste elementer i at skabe større biodiversitet specielt for smådyr, fugle og insekter.

Der er enkelte næsten døde Jonathan træer, og der vil desværre komme flere i fremtiden. Her skal vi fokusere på hvordan vi passer og plejer dem.
Vi lærte af havekonsulent Janne Fuglsang, at disse betragtninger også er vigtige, når vi beskærer de gamle æbletræer.

Vi kan aldrig få genskabt et traditionelt ”flot” æbletræ, men de skal beskæres nænsomt, og dermed beholder de alligevel en kraft og en særlig karakter for os, hvor vi kan gå rundt og undre os over, hvor meget gamle træer egentlig kan overleve!