Æ-spot 2 – Æblehistorier
Små selvstændige æblehistorier, som vi opdeler i følgende forenklede spor:
Lind og Trapholt (RØD). Degnboel og Trappergården (GUL). Æblegruppen fortæller (BLÅ). Faktuelt om æbler (GRÅ) fra Pometet, DTU Fødevareinstituttet m.fl.
ÆBLEJOURNALER OG STUEGANG
Æbleplantagen var inddelt i afdelinger og rækker, og hvert enkelt træ havde sig egen journal. Hvis Lind under sin daglige “stuegang” opdagede problemer, blev der stillet en diagnose.
Syge træer blev sjældent fældet, men i stedet behandlet, enten med en “blodtransfusion” fra et rask træ, en tablet stukket ind i et hul i stammen, eller en operation, hvis det var nødvendigt. “Patienten” blev på den måde holdt i live indtil man det efterfølgende forår kunne pode nogle “ammerødder” ind (topskud fra unge æbletræer podet ind i stammen).
Det var kun i de tilfælde, hvor der intet kunne gøres for at redde træet, at det blev fældet.
Man slår jo ikke patienten ihjel, sagde Lind!
Der blev jævnligt foretaget jordbundsanalyser, og jorden tilført de næringsstoffer, der manglede. Stærke gifte var bandlyst.
Holger Degnboel fortæller:
Valget af frugttræer med æblesorter og deres fordeling drøftede vi med en konsulent i frugtavl, idet vi blev meldt ind i Erhvervsfrugtavlerforeningen.
FORSYNINGER TIL HOLLAND
Under krigen havde spiselige afgrøder og husdyr en afgørende betydning for ægteparret Lind i Amsterdam, hvor de hver måned fik tilsendt forsyninger af kød, æg og grønsager til Amsterdam.
I 1944 var Gustav Linds mor på besøg på Trapholt og fortalte i et brev til sin søn om de 100 hvide kyllinger og tre små pæne grise. Også efter hjemkomsten til Danmark blev der holdt grise, der boede i en treværelses ”lejlighed”, bestående af spisestue, soveværelse og toilet.