UDSEENDE
Jonathan har en middelkraftig vækst med hængende grene og skud.
Æblet er middelstort, omkring 6 cm, rundt og glat, først med en speciel rødbrun dækfarve på en ofte græsgrøn bund. Efterhånden ildrøde striber på gylden bund.
Middel tidlig-sen blomstring med middelstore hvide blomster. Knopperne er lys rosa.

SMAG
Æblet er middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.

SÆSON OG LAGRING
Jonathan er et vinteræble med meget sen sæson.
Plukkes første halvdel af nov. og spisemodent fra januar.
Jonathan har en holdbarhed langt ind i foråret.

ROBUSTHED
Sorten regnes for hårdfør, sund og let dyrkelig.
Jonathan er et sundt træ, der ikke så tit, angribes af sædvanlige frugtsygdomme.
Træet er lidt modtageligt for skurv og kræft, men robust mod meldug.

ANVENDELSE
Jonathan er et dejligt spiseæble, som også kan bruges til madæble.
Æblet kan bruges på samme måde som andre syrlige madæbler i klassiske danske retter.
Æblet holder formen godt, og egner sig fint til kager.
Sorten kan anbefales til most, og kendes for et godt cideræble, ikke mindst sammen med Golden Delicious tilsat sødere most fra andre æbler.

HISTORIE
Jonathan stammer oprindeligt fra USA, Woodstock i staten New York, oprindelse 1826.
Jonathan er kendt i Danmark fra 1916. Jonathan er eller har været dyrket i erhverv. I mange år var det en af hovedsorterne i midt-vest staterne.
Omkring 1830 kom sorten til England.
I starten af det 20. århundrede blev den dyrket i Tyskland, Ungarn og Schweiz.
I Danmark blev den i 1875 udstillet fra Norge.

UDSEENDE
Filippa er et middelstort voksende træ med en rund krone og hængende grene, og træet blomstrer i april/maj.
Æblerne er middelstore, grøngule og med en rød kind.

SMAG
Smagen er let syrlig/sød med saftigt hvidt kød, og betragtes som et 1. klasses spiseæble.

SÆSON OG LAGRING
Æblet plukkes i sidste halvdel af september, og kan spises fra høsttidspunktet til nov.-jan.
Æblet kan dog godt blive tørt ved lang opbevaring.

ROBUSTHED
Træet og æblerne er meget hårdføre og sunde, men da æblerne sidder yderst på grenene, blæser de let af træet.

ANVENDELSE
Filippa er et dejligt spiseæble og er velegnet til æbleflæsk og æblekage.

HISTORIE
Filippa er en dansk æblesort, fremkommet ca. 1880 på Fyn ved frøudsæd af kerne fra vildæble, foretaget af Filippa Johannsen, datter af lærer Johannsen i Hunstrup på sydfyn.

UDSEENDE
Lundbytorp har kraftig vækst med bred trækrone.
Æblet er stort og fladt i form med grøn/gul grundfarve dækket af rød på ca. 50 procent af æblet.
Træet blomstrer i maj afhængigt af vejrforhold.

SMAG
Æblet smager syrligt/sødt og er sprødt og middel saftigt.

SÆSON OG LAGRING
Æblerne plukkes i september/oktober og er spiseklare i december/januar.
Æblerne kan lagres frem til maj.

ROBUSTHED
Træet og æblerne er meget robuste og sunde, og derfor et det velegnet til økologisk dyrkning.

ANVENDELSE
Oprindeligt er æblet beskrevet som en fornem bordfrugt, men er også velegnet til madlavning.

HISTORIE
Æblet er en gammel dansk vinteræblesort og stammer fra landsbyen Lundbytorp på Sydsjælland.
Sorten blev beskrevet af pomologen C. Matthiesen i 1913.
Lundbytorp er en frøplante fra “Ildrød Pigeon”.

UDSEENDE
Ingrid Marie har en middelkraftig bred vækst, og frugterne hænger længe og pynter på træet.
Æblerne er middelstore og fladrunde. Den oprindelige sort er både gul og rød. En mørkerød klon findes også, den hedder Rød Ingrid eller Karin Schneider (se denne).

SMAG
Ingrid Marie har sin helt egen krydrede aroma – bitter, syrlig, sød, sprød og middelsaftig frugt – og krydret.

SÆSON OG LAGRING
Ingrid Marie plukkes omkring 1. oktober til opbevaring og 2-3 uger senere til most og vin. Æblet kan holde sig til jul.

ROBUSTHED
Træet kan angribes af både skurv, kræft og frugtråd, og hører ikke til de sundeste sorter.

ANVENDELSE
Æblet er godt til både mad, som spiseæble og til most. Æblet holder formen godt både ved stegning og bagning. Mosen bliver rødorange, glansfuld og god. Most af Ingrid Marie er rødorange og fyldig.

HISTORIE
Ingrid Marie spirede frem i et hindbærbed ved Høed Skole på Vestfyn. Træet bar frugt første gang i 1915, og den var så god, at æblet blev opkaldt af lærer Madsens afdøde datter Ingrid Marie og blev et meget populært. Modertræet er fredet og står stadig i den gamle skolehave. DNA-analyser har afsløret, at æblet er en krydsning mellem Cox Orange og Guldborg. Ingrid Marie har fået 2 berømte ”børn” Elstar og Aroma.

UDSEENDE
James Grieve  har en middelkraftig, opret vækst. Vildstamme passer bedst for denne sort. I planteskolen danner sorten smukke og kraftige træer med en lige stamme. Barken er chokoladebrun.
Æblet har et over middel attraktivt ydre. Grundfarven er gul, der efterhånden går over i en varm gul. Dækfarven er rød og dækker ca. 25%” af æblet. Selve blomstringen er middeltidlig, blomsterne er middelstore med lysrosa blomsterblade, der rører hinanden. Blomsterfarven er i ballonstadiet mørkrosa/mørklilla.

SMAG
Æblets kød er meget saftigt med megen sødme, middel syrlighed og nogen aroma. Smagen af James Grieve vurderes samlet set som god.

SÆSON OG LAGRING
James Grieve er en udpræget efterårssort. Sæsonen for James Grieve er middeltidlig, høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september) og spisemoden fra september/oktober. Æblet har middel/stor tendens til stødskader.

ROBUSTHED
James Grieve stiller ikke store fordringer læ og jordbund, og trives godt i al slags jord. Frugtbarheden er meget stor. Sorten er følsom for æbleskurv, robust mod æblemeldug og er meget følsom for æblekræft. Spindemider kan forekomme, og harer og bladlus holder af sorten.

ANVENDELSE
Æblet bruges som dejligt saftigt spiseæble og også som madæble. Er meget velegnet til marmelade og giver meget, men ikke særlig fin most.

HISTORIE
James Grieve stammer oprindeligt fra Skotland, fra Edinburgh. James Grieve er en fri bestøvning af Cox Orange x Potts, dannet i 1881. James Grieve har været kendt i Danmark siden 1925 og har vært udbredt dyrket.
Der findes en variant af sorten, der går under navnet Red coat Grieve, hvis æble har karaktiske gule og røde længdebånd på solsiden. Der synes ellers ikke umiddelbar forskel på James Grieve og Red coat Grieve.

UDSEENDE
Tønnes har en opret kraftig, meget regelmæssig vækst. Barken er brun, sølvglinsende og forsynet med få og små barkporer.
Æblet er middel til stort med et middel attraktivt ydre. Æblets grundfarve er grøn-gul. Dækfarven er lyserød/orange/rød og dækker 25-50% af æblet, kun synlig som striber på grundfarven/jævn med svage striber. Skrællens overflade er glat. Æblet har et middel attraktivt ydre.
Træet blomstrer sent på sæsonen med ret små hvide, vellugtende blomster med et rosa skær. Knopperne er rosa.

SMAG
Æblet er saftigt med sød smag og lidt syrlighed. Kødet er tørt/middel saftigt med middel/megen sødme, middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma. Smagen af Tønnes vurderes samlet som god.

SÆSON OG LAGRING
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Tønnes er høstmodent middeltidligt, fra sidst i september til sidste halvdel af oktober.
Æblet har en meget lang holdbarhed, dog middel/lille tendens til stødskader.

ROBUSTHED
Træet er robust og nemt at have med at gøre. Sorten er robust mod æbleskurv ved sprøjtning, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.

ANVENDELSE
Tønnes er et spiseæble og et madæble. Bruges også til most/cider.

HISTORIE
Tønnes stammer oprindeligt fra Danmark, formentlig fra Fyn, fra en frøplante af Schwarzwaldenske x Reinette de Hollande dannet 1820.
Sorten er kendt i Danmark siden 1898. I 1911 udstilledes nogle frugter af sorten på en udstilling i Odense, hvor de tilkendtes diplom af første klasse. Sorten har været/er lidt dyrket op gennem tiderne, måske på grund af stor modtagelighed for skurvangreb.