UDSEENDE
Bodil Neergaard er svagtvoksende og danner en stor rundhvælvet krone med let hængende vækst.
Æblet er middelstort med højt afstumpet kegleform.
Grundfarven er grøn, der ved modenhed bliver varmt lysegul. Solsiden kan blive brunligrød I maj måned dækkes træet af hvide blomster med svag rosa tone.
Blomsterne sidder i klaser og åbner sig gradvist gennem blomstringsperioden.

SMAG
Æblet er saftigt med en let syrlig, sød og krydret smag.

SÆSON OG LAGRING
Æblerne kan høstes sidst i oktober og kan gemmes frem til april. Æblet er spisemodent fra januar.
Ved lagring forstærkes smagen i æblet.

ROBUSTHED
Træet er robust og modstandsdygtig mod skurv og kræft. Tåler vinterkulde.

ANVENDELSE
Bodil Neergaard er et godt spiseæble, og er også fremragende til madlavning.

HISTORIE
Bodil Neergaard er en gammel dansk æblesort som stammer fra Fuglsang Gods på Lolland (1867-1959). Æblet er opkaldt efter godsejerinden på Fuglsang.
Sorten er en frøplante af Hvid Vinterpigeon dannet 1850.
Bodil Neergaard er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i 1984.

SÆRLIGT OM RØD COX
Rød Cox Orange er en mutation af Cox Orange. Læs også om Cox Orange her på app’en.
Rød Cox er ikke kun interessant fordi den blev dyrket på Trappergårdens Æblehaver, men også fordi sorten stammer fra Frugtavler Dall i Sdr. Bjert på den anden side af Kolding Fjord.

RØD COX ORANGE
Rød Cox Orange adskiller sig vistnok kun fra Modersorten ved den stærke Farve, selv om nogle Medarbejdere antyder, at den modner senere og ikke er helt så fin i Kvalitet.
Rød Cox Orange har det som Ingrid Marie, at den er meget farvestrålende på Træerne, når solen skinner på frugterne, medens den afplukkede frugt let bliver noget brunrod og dyster i farven. Velfarvede almindelige Cox Orange er som regel de smukkeste og nok i det lange løb de fordelagtigste.

I “Danmarks Frugtavl” er omtalt en Rød Cox Orange. Den fremkom hos Frugtavler Rasmus Dall i Sdr. Bjert ved Kolding på et i 1902 plantet Cox Orange Træ.
”Gennem årene er der mange udover Landet, som har fået Podekviste af denne Variant, og her på egnen findes næsten kun Rød Cox Orange”, skriver Frugtavler Ole Dall i 1941.

Statskonsulent W. Riedel interesserede sig for den røde Cox Orange, som han plantede i sin Have i Risskov.
Planteskoleejer P. Kortegård, Blangsted ved Odense, har formeret og udbredt en Rød Cox Orange og meddeler herom bl. a.: ”Omkring 1914 så jeg i en Have Fraugde-Kærby et Cox  Orange Træ, som bar smukke røde frugter”.
Der synes intet at være i Vejen for, at træet i Fraugde-Kærby kan stamme fra Sdr. Bjert.
Overgartner L. Pallesen har i en Frugtplantage ved Oreby plantet Rød Cox Orange, til hvilke modertræet stammer fra Mathiesens Planteskole. Her går vejen sandsynligvis også tilbage til Sdr. Bjert.

CRIMSON COX
Crimson Cox er en i England fremkommen Form af Cox Orange. I Henhold til N. B. Bagenal er den en rød Mutant af Cox Orange. Denne engelske Form har vundet stor Udbredelse her i Landet.

CHERRY COX
I Kjers Frugtplantage, Linved pr. Hjallese iagttog man omkring 1942 en rødfrugtet Gren på et Cox Orange træ. Da unge podninger gav samme slags frugter, er der her tale om en ny Rød Cox Orange.
Denne er i 1950 ført i Handelen under Navnet Cherry Cox. Frugterne er smukt kirsebær- eller skarlagenrøde; ellers som Modersorten.

Både Crimson Cox og Cherry Cox har været på salgslisten i Trappergårdens Æblehaver. Vi har dog ikke kunne finde planteplaner hvor de optræder, men tilgengælde adskillige rækker med Rød Cox.

UDSEENDE
Jonathan har en middelkraftig vækst med hængende grene og skud.
Æblet er middelstort, omkring 6 cm, rundt og glat, først med en speciel rødbrun dækfarve på en ofte græsgrøn bund. Efterhånden ildrøde striber på gylden bund.
Middel tidlig-sen blomstring med middelstore hvide blomster. Knopperne er lys rosa.

SMAG
Æblet er middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.

SÆSON OG LAGRING
Jonathan er et vinteræble med meget sen sæson.
Plukkes første halvdel af nov. og spisemodent fra januar.
Jonathan har en holdbarhed langt ind i foråret.

ROBUSTHED
Sorten regnes for hårdfør, sund og let dyrkelig.
Jonathan er et sundt træ, der ikke så tit, angribes af sædvanlige frugtsygdomme.
Træet er lidt modtageligt for skurv og kræft, men robust mod meldug.

ANVENDELSE
Jonathan er et dejligt spiseæble, som også kan bruges til madæble.
Æblet kan bruges på samme måde som andre syrlige madæbler i klassiske danske retter.
Æblet holder formen godt, og egner sig fint til kager.
Sorten kan anbefales til most, og kendes for et godt cideræble, ikke mindst sammen med Golden Delicious tilsat sødere most fra andre æbler.

HISTORIE
Jonathan stammer oprindeligt fra USA, Woodstock i staten New York, oprindelse 1826.
Jonathan er kendt i Danmark fra 1916. Jonathan er eller har været dyrket i erhverv. I mange år var det en af hovedsorterne i midt-vest staterne.
Omkring 1830 kom sorten til England.
I starten af det 20. århundrede blev den dyrket i Tyskland, Ungarn og Schweiz.
I Danmark blev den i 1875 udstillet fra Norge.

UDSEENDE
Karin Schneider er stort 6meter højt og 9 meter bredt med middelkraftig hængende vækst og stor rund krone.
Æblet er stort og rundt med dybrød farve. Frugtkødet er hvidt, meget fast og saftigt. Æblet har et meget attraktivt ydre.
Træet blomstrer sent med gul rosa knopper og mellemstore lys rosa blomster.

SMAG
Sød-syrlig smag med fin aroma.

SÆSON OG LAGRING
Æblet plukkes sidst i september til primo oktober og kan spises med det samme.
God holdbarhed og kan lagres til januar.

ROBUSTHED
Karin Schneider er en meget sund sort. Udbyttet er stort og stabilt år for år. Sorten egner sig godt til økologisk dyrkning.

ANVENDELSE
Æblet er perfekt som spiseæble og til madlavning.
Til most anbefales det at vente med plukning til midt i oktober.

HISTORIE
Karin Schneider blev fundet af plantageejer Aksel Schneiders datter på Falster ca. 1950, som en mutation af Ingrid Marie, kendt siden 1955.
Ingrid Marie er en frøplante af Cox Orange og Cox Pomona dannet 1910.

UDSEENDE
Ildrød Pigeon har en middelkraftig, bred vækst, og frugterne hænger længe og pynter på træet.
Æblet er lille og rødt.
Blomstringen er sen, og blomsterne er middelstore. Blomsterknopperne er gulrosa.

SMAG
Æblet er medium sprødt, middelsaftigt, sødsyrligt, med en særpræget mandelaroma. Et smukt, aromatisk spise-og madæble. Æblets kogetid er 20-25 minutter. Ildrød Pigeon bruges både til at spise og dekorativt, God til det salte køkken. Det er meget hvidt i kødet og sprødt, og det har den karakteristiske pigeonsmag, det vil sige en bestemt lille nøddeagtigsmag, som ingen andre har.

SÆSON OG LAGRING
Ildrød pigeon plukkes i slutningen af september og bruges til jul, men er bedst i oktober.

ROBUSTHED
Træet er ikke robust – det er ret følsomt for skurv og meldug og meget følsomt for kræft. Sorten er vanskelig t dyrke økologisk.

ANVENDELSE
Æblet er godt til både mad, som spiseæble og til most. Æblet holder formen godt både ved stegning og bagning.

HISTORIE
Ildrød pigeon stammer fra Korsøregnen fra ca. 1878. Det er rød klon af den franske sort Pigeon.

UDSEENDE
Bodil Neergaard er svagtvoksende og danner en stor rundhvælvet krone med let hængende vækst.
Æblet er middelstort med højt afstumpet kegleform.
Grundfarven er grøn, der ved modenhed bliver varmt lysegul. Solsiden kan blive brunligrød I maj måned dækkes træet af hvide blomster med svag rosa tone.
Blomsterne sidder i klaser og åbner sig gradvist gennem blomstringsperioden.

SMAG
Æblet er saftigt med en let syrlig, sød og krydret smag.

SÆSON OG LAGRING
Æblerne kan høstes sidst i oktober og kan gemmes frem til april. Æblet er spisemodent fra januar.
Ved lagring forstærkes smagen i æblet.

ROBUSTHED
Træet er robust og modstandsdygtig mod skurv og kræft. Tåler vinterkulde.

ANVENDELSE
Bodil Neergaard er et godt spiseæble, og er også fremragende til madlavning.

HISTORIE
Bodil Neergaard er en gammel dansk æblesort som stammer fra Fuglsang Gods på Lolland (1867-1959). Æblet er opkaldt efter godsejerinden på Fuglsang.
Sorten er en frøplante af Hvid Vinterpigeon dannet 1850.
Bodil Neergaard er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i 1984.

SÆRLIGT OM RØD COX
Rød Cox Orange er en mutation af Cox Orange. Læs også om Cox Orange her på app’en.
Rød Cox er ikke kun interessant fordi den blev dyrket på Trappergårdens Æblehaver, men også fordi sorten stammer fra Frugtavler Dall i Sdr. Bjert på den anden side af Kolding Fjord.

RØD COX ORANGE
Rød Cox Orange adskiller sig vistnok kun fra Modersorten ved den stærke Farve, selv om nogle Medarbejdere antyder, at den modner senere og ikke er helt så fin i Kvalitet.
Rød Cox Orange har det som Ingrid Marie, at den er meget farvestrålende på Træerne, når solen skinner på frugterne, medens den afplukkede frugt let bliver noget brunrod og dyster i farven. Velfarvede almindelige Cox Orange er som regel de smukkeste og nok i det lange løb de fordelagtigste.

I “Danmarks Frugtavl” er omtalt en Rød Cox Orange. Den fremkom hos Frugtavler Rasmus Dall i Sdr. Bjert ved Kolding på et i 1902 plantet Cox Orange Træ.
”Gennem årene er der mange udover Landet, som har fået Podekviste af denne Variant, og her på egnen findes næsten kun Rød Cox Orange”, skriver Frugtavler Ole Dall i 1941.

Statskonsulent W. Riedel interesserede sig for den røde Cox Orange, som han plantede i sin Have i Risskov.
Planteskoleejer P. Kortegård, Blangsted ved Odense, har formeret og udbredt en Rød Cox Orange og meddeler herom bl. a.: ”Omkring 1914 så jeg i en Have Fraugde-Kærby et Cox  Orange Træ, som bar smukke røde frugter”.
Der synes intet at være i Vejen for, at træet i Fraugde-Kærby kan stamme fra Sdr. Bjert.
Overgartner L. Pallesen har i en Frugtplantage ved Oreby plantet Rød Cox Orange, til hvilke modertræet stammer fra Mathiesens Planteskole. Her går vejen sandsynligvis også tilbage til Sdr. Bjert.

CRIMSON COX
Crimson Cox er en i England fremkommen Form af Cox Orange. I Henhold til N. B. Bagenal er den en rød Mutant af Cox Orange. Denne engelske Form har vundet stor Udbredelse her i Landet.

CHERRY COX
I Kjers Frugtplantage, Linved pr. Hjallese iagttog man omkring 1942 en rødfrugtet Gren på et Cox Orange træ. Da unge podninger gav samme slags frugter, er der her tale om en ny Rød Cox Orange.
Denne er i 1950 ført i Handelen under Navnet Cherry Cox. Frugterne er smukt kirsebær- eller skarlagenrøde; ellers som Modersorten.

Både Crimson Cox og Cherry Cox har været på salgslisten i Trappergårdens Æblehaver. Vi har dog ikke kunne finde planteplaner hvor de optræder, men tilgengælde adskillige rækker med Rød Cox.