
I-spot 6 – Æblehistorier
Små selvstændige æblehistorier, som vi opdeler i følgende forenklede spor:
Lind og Trapholt (RØD). Degnboel og Trappergården (GUL). Æblegruppen fortæller (BLÅ). Faktuelt info (GRÅ) fra Pometet, DTU Fødevareinstituttet m.fl.

Holger Degnboel fortæller:
Dette var jo noget helt nyt, men vi var begge klar over, at de her var muligheder. Han ville gerne beholde mig, også når anlægsopgaven var løst, og jeg ville noget mere end bare være havemand. Derfor blev jorden købt, det drejede sig om i alt 10 tdr. land. Det var et areal, sognefogeden havde købt tidligere, og drevet sammen med den ejendom, han havde omme i Strandhuse.

Holger Degnboel fortæller:
Dr. Lind var særlig interesseret i den stærke sygdomsbekæmpelse som fandt sted andre steder. Han mente, at man i stedet måtte kunne forebygge, dels ved at holde øje med evt. smittespredende gamle træer o. lign. og dels forebygge med ugiftige, rensende midler.

KLARGØRING TIL KUNDERNE
Når æblerne skulle ud til kunderne, blev de langsomt varmet op til 12 grader, og efter sortering blev de kørt gennem en rense- og poleremaskine og direkte i den kasse, de skulle afleveres i.
Når æblerne skulle ud til kunderne, blev de langsomt varmet op til 12 grader og efter sortering blev de kørt gennem en rense- og polermaskine og direkte ind i den kasse, de skulle afleveres i.
