Biodiversitet i Æblespottene

DE FØRSTE FORSØG
Grundejerforeningen har i flere år haft biodiversitet som tema for vore fællesarealer, både med hensyn til funktion, drift og anlæg.
Vi har med stor succes gjort forsøg med blomstereng, som vist på billedet til venstre.
Det er dog svært at finde frem til de rigtige blomster, både i forhold til insekter, men specielt i forhold til græsslåning 1-2 gange på de rigtige tidspunkter. Jordbunden styrer næsten det hele!
Det viste eksempel var meget flot og havde ikke tendens til at ligne et frøkatalog i alle farver!
Derudover etableres bede med dødt ved langs vores store træalléer som omkranser grundejerforeningens arealer, men det skal styres så det ser ud som om vi mener det og ikke ligner et ta’ selv bord.

MÆLKEBØTTER MYLDRER FREM
Det er altid et fantastisk syn når mælkebøtterne myldrer frem overalt under æbletræerne i foråret.

TRÆALLÉR OG TRÆRÆKKER
Nordalléen på 400 meter er vores længste allé, og den er ligesom Vestalléen på 250 meter med Ahorn udvendigt og Naur ind på grundejerforeningen, for at give læ for vestenvinden og den kolde vind fra nord. Trærækken mod øst på 450 meter og syd på 120 meter er alle med Eg. Trærækken i forlængelse af Trappergårdsvej midt i området er Naur og har virket som alle med ahorn i fase, hvor afgrænsninger lå her.
Landskabsarkitekten C. Th. Sørensen var med fra starten af Gustav Linds køb af de første arealer og tegnede også haven om hovedbygningen.
I dag fører vi tilsyn med alle trærækker hver 2-3 år sammen med en træekspert, Svend Andersen, Plantefokus.

Inspiration fra kvasbede ved Naturbotanisk Have, Odense Kommune

KVASBEDE SOM RYGRAD
Efter Æblegruppens etablering i 2018/19 blev det hurtigt klart at en vigtig del af biodiversiteten vil gå på etablering af kvasbede i forbindelse med vore gamle æbletræer.
De kommer til at ligge som markante linjer i æblerækkernes geometri.
I det tidlige forår arbejdes der med finbeskæring af æbletræerne og opkortning til nedlæggelse i kvasbedene.

I sommermånederne er kvasbedene bagtæppe for ophold på bænkene. Her er der ro til fordybelse eller at søge oplysninger via QR-koder om områdets fantastiske æblehistorie.
På billedet ses et meget fint eksempel på et kvasbed som er flettet med hasselgrene foroven og er helt åben forneden hvor der er adgang mellem robiniestolperne for smådyr, brændenælder og insekter. Her samles alt det der giver mening mellem natur og håndværk og så er det ren poesi af sollys og skygger mellem grenene.

ÆBLEGRUPPEN I AKTION MELLEM ÆBLETRÆERNE
I februar og marts udfører Æblegruppen finbeskæringer som opfølgning på gartnerens grovere beskæring ud fra en fælles gennemgang af årets fokus.
Der er 12-14 aktive ”finsnittere” i Æblegruppen. I 2024 havde vi havekonsulent Janne Fuglsang til at sætte Æblegruppen i gang for alvor.
Her gennemførte vi et kursus med 2 dage hvor vi oplærtes til finsnittere med mellemliggende periode, hvor vi selv udførte beskæring med træerne, som vi havde lært.
Janne Fuglsang lærte os at vi skulle respektere, at de gamle træer havde haft en periode, hvor det nærmest var groet op omkring træerne med en afsluttende topkapning.
De bliver aldrig til produktionstræer, så vi skulle beskære dem nænsomt.

Billedet nedenunder viser perioden med forsommeren efter beskæringen hvor græsset bliver højt og blomstringen går i gang.

HOVEDSTIEN GENNEM ÆBLEHAVEN
Efter et par års beskæringer begynder træerne igen at fremtræde som en æblelund, hvor man kan se langt ind under træerne.
Græsrabatter på begge sider af hovedstierne bliver klippet sammen med arealerne ved Pentanquebanen, Legepladsen mm. mod vest.
Øvrige arealer under æbletræerne for lov til at blive langt og blomstre gennem foråret med et tæppe af mælkebøtter, og skifter gennem resten af sommeren. Små smalle stier klippes i baner ind mellem æbletræerne til et netværk af stier man kan vandre på.
Alt dette bliver nu formaliseret og udtrykt i projektet med de 6 Æblespots, som bliver indviet i maj 2026.