Cortland




UDSEENDE
Cortland har en middelkraftig opret vækst. Æblet er stort og formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul med rød dækfarve på ca. 75 procent af æblet – jævnt med svage striber.
Blomstringen er middeltidlig, og blomsterfarven i ballonstadiet er lys rosa efterfulgt af middelstore og hvide blomster.
SMAG
Kødet er meget saftigt med megen sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Smagen af Cortland vurderes samlet som god.
SÆSON OG LAGRING
Æblet plukkes i oktober og er spisemodent fra december til marts.
ROBUSTHED
Cortland er et hårdført træ og egner sig fint til danske forhold, men er desværre modtagelig for kræft og meldug. Det anbefales at beskære for at sikre lys og luft i kronen, hvilket kan hjælpe mod sygdomme.
ANVENDELSE
Fint spiseæble, dessertæble og madæble, der let koger ud.
HISTORIE
Cortland stammer oprindeligt fra USA fra New York. Cortland er en krydsning af Ben Davis X Mcintoch dannet 1898.
Cortland er kendt i danmark siden 1926. Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i 1969.
