Jonathan

UDSEENDE
Jonathan har en middelkraftig vækst med hængende grene og skud.
Æblet er middelstort, omkring 6 cm, rundt og glat, først med en speciel rødbrun dækfarve på en ofte græsgrøn bund. Efterhånden ildrøde striber på gylden bund.
Middel tidlig-sen blomstring med middelstore hvide blomster. Knopperne er lys rosa.

SMAG
Æblet er middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.

SÆSON OG LAGRING
Jonathan er et vinteræble med meget sen sæson.
Plukkes første halvdel af nov. og spisemodent fra januar.
Jonathan har en holdbarhed langt ind i foråret.

ROBUSTHED
Sorten regnes for hårdfør, sund og let dyrkelig.
Jonathan er et sundt træ, der ikke så tit, angribes af sædvanlige frugtsygdomme.
Træet er lidt modtageligt for skurv og kræft, men robust mod meldug.

ANVENDELSE
Jonathan er et dejligt spiseæble, som også kan bruges til madæble.
Æblet kan bruges på samme måde som andre syrlige madæbler i klassiske danske retter.
Æblet holder formen godt, og egner sig fint til kager.
Sorten kan anbefales til most, og kendes for et godt cideræble, ikke mindst sammen med Golden Delicious tilsat sødere most fra andre æbler.

HISTORIE
Jonathan stammer oprindeligt fra USA, Woodstock i staten New York, oprindelse 1826.
Jonathan er kendt i Danmark fra 1916. Jonathan er eller har været dyrket i erhverv. I mange år var det en af hovedsorterne i midt-vest staterne.
Omkring 1830 kom sorten til England.
I starten af det 20. århundrede blev den dyrket i Tyskland, Ungarn og Schweiz.
I Danmark blev den i 1875 udstillet fra Norge.