I-spot 5 – Æblehistorier
Små selvstændige æblehistorier, som vi opdeler i følgende forenklede spor:
Lind og Trapholt (RØD). Degnboel og Trappergården (GUL). Æblegruppen fortæller (BLÅ). Faktuelt info (GRÅ) fra Pometet, DTU Fødevareinstituttet m.fl.
Holger Degnboel fortæller:
Sådan var alle de øvrige marker også vandlidende, så vi fik Hedeselskabet til at dræne over alt. Dette kunne der søges tilskud til grundforbedring.
Holger Degnboel fortæller:
Efterhånden voksede æblehaven til, og fik også lidt omtale udadtil, hvilket vi jo ikke var uinteresseret i. Dette gjorde også, at en del foreninger, havefolk, gartnere og andre fik lyst til at lægge deres fælleudflugt, cylketur, herud for om muligt at lære lidt.
Men efterhånden var det ved at tage for meget af min tid, navnlig min fritid, så vi begrænsede det til kun at modtage frugtavlere.
SELVFORSYNING I 1940’ERNE
Ud over prydhaven blev der også anlagt en køkkenhave ved Trapholt-villaen, og der blev dyrket afgrøder til husdyrene på de tilstødende arealer.
Ud over gængse grønsager blev der dyrket hindbær, jordbær, korn, kartofler og kålrabi. Også frugttræer som blommer, pærer og kirsebær blev der plads til.
Allerede i 1940 ønskede Gustav Lind at blive selvforsynende: “sagen er nemlig den, at vi ønsker så vidt muligt at blive self-supporting på Trapholt – selv om jeg dog endnu ikke er gået over til gedeavl!” Bl.a. derfor blev der i 1941 anlagt en fiskedam, hvor det var meningen, at gæsterne selv skulle fiske aftensmaden.
Holger Degnboel fortæller:
Efter krigen blev det til, at der også kom frugtavlere nede fra syd for grænsen.
Nu boede dr. Lind heroppe, og af sproglige hensyn, måtte han tage imod og vise rundt. Det morede ham vist en hel del at snakke fagligt med disse gæster, og efterhånden blev han kaldt æbledoktoren, et navn som også fandt indpas i den hjemlige presse.