I-spot 1 – Æblehistorier
Små selvstændige æblehistorier, som vi opdeler i følgende forenklede spor:
Lind og Trapholt (RØD). Degnboel og Trappergården (GUL). Æblegruppen fortæller (BLÅ). Faktuelt info (GRÅ) fra Pometet, DTU Fødevareinstituttet m.fl.
Holger Degnboel fortæller:
Før Trapholt blev bygget, havde Sørensen besøgt dr. Lind i Holland nogle dage, og bl.a. derfor blev de nødvendige færdselsveje, der skulle være rundt om hver afdeling langs den indvendige side af læbeplantningen, tilsået med græs og holdt klippede og grønne, for at kunne virke som spadserestier for dr. Linds med gæster.
ÆBLER OG JORDBAKTERIER
Æblerne blev behandlet med største omhu og håndteret så rationelt og hygiejnisk som muligt. Æbleplukkerne stillede hver morgen til parade for at få kontrolleret, om neglene var korte og rene.
De blev instrueret i den mest rationelle plukkemetode, så æblerne kun blev håndteret tre gange, før de nåede forbrugeren.
De specialfremstillede kurve, der blev båret i en selen om halsen, måtte ikke sættes på jorden, men på transportable, tilhuggede træstammer.
Æblekasserne var fremstillet af en særlig sort svensk fyrretræ, der ikke gav afsmag til æblerne.
Holger Degnboel fortæller:
Vejen op til Trapholt var en god vej, men at møde en hestetrukken arbejdsvogn, når man kørte ud eller hjem, hørte ikke til god tone.
Så vi kiggede på den vej, som sognefogeden havde brugt mellem sine ejendomme. Den kunne godt rettes noget op, og føres ud til Skolebakken. Det blev til ”Trappergaardsvej”.